Velkommen til Marskens Fugleforening
Velkommen til en aktiv lokal forening.
Foreningens formål er at samle fuglevenner i det sydvestlige
Sønderjylland. Hensigten er gennem foredrag og udstillinger at udbrede
kendskabet til den rette pleje af fuglene. Foreningen tilrettelægger et
bredt program for alle med interesse for fugle for et år ad gangen.
Foredrag af dyrlæger, fuglefolk, biologer og meget mere. Vi afholder mødeaften den
anden onsdag i måneden kl. 19.30 på Tønder Senior center Ribelandevej
Tønder, hvor vi hygger os med fuglesnak, foredrag og meget andet.
Marskens fugleforening arrangerer ture til fugleparker, fuglemarkeder, besøg hos fuglefolk m.m. En gang om året afholder vi fugleudstilling. Dette er årets højdepunkt, hvor medlemmerne kan vise årets avls-resultater frem.
Udstillingen afholdes på Tønder Kulturhus i skolens efterårsferie og har offentlig adgang.
Foreningen udgiver et medlems blad der
udkommer 10 gange om året, med oplysning om foreningens arrangementer
m.m. og med artikler skrevet af fuglefolk om vores hobby.
Vi er også en forening, som glæder os til at få nye medlemmer, som både foreningen og
det nye medlem kan få glæde af. Vi kan i vores forening tilbyde hjælp
til både nye og gamle medlemmer med spørgsmål og problemer vedr.
fuglehold, da vi råder over garvede fuglefolk samt et bibliotek med
fugle-bøger og tidsskrifter.
Marskens fugleforening er medlem af Landsorganisationen Danske Fugleforeninger, der er vores talerør overfor myndighederne.
Marskens Fugleforening
|